Eget label

Vi vil gerne tilbyde vore kunder nogle unikke oplevelser.

Derfor har vi udvalgt forskellige produkter, som kun kan købes i vores butik.

Her nogle eksempler:

Ikast Rom
Ikast øllb
Port of Ikast

Ikast Rom 2019 er en unik rom, kombineret af de fineste og meget gamle rom fra Den Dominikanske Republik, blandet af 15 forskellige Solera (12-18 år) og Vintage rom (6-12 år) Barbados, Jamaica, Trinidad og Guayana, blended på Costa Rica.
En delikat duft: let røget med blide strejf af tropiske frugter.
En blød smag: med en dejlig citrus sødme, samt en antydning af banan, kokos og med en svag undertone af honning og krydderier.

Ideen til Ikast Øl er opstået engang i foråret 2011, hvor nogle Ikast-borgere efterlyste en gaveting, som både var festlig og samtidig kunne fortælle lidt om byen. Ikast var et fattigt bondesamfund, men i midten af 1800-tallet begyndte en kontinuerlig udvikling af byen pga tilslutning til jernbanen. "Uldjyderne" gjorde Ikast til et kraftcenter inden for tekstilindustrien, og til trods for globaliseringen er tekstilbranchen også i dag en vigtig erhvervsgren i kommunen. En anden fremtidsorienteret hjørnesten er vindkraftindustrien, som allerede i dag sikrer tusindvis af arbejdspladser og en god portion viden. Med sine velrenomerede uddannelsesinstitutioner og sine mange kulturelle tilbud med "Bakkehuset" i centrum er Ikast i dag en by, som er rustet til fremtiden.

Som Port of Ikast Vol. 2 har vi valgt en klassisk gammel 10 års Tawny fra portvinshuset Vista Alegre, der er alle pengene værd. Et rigtig flot glas Tawny, som man kan dvæle over i en evighed. Etiketen siger 10 år, men i virkeligheden er indholdet væsentligt ældre. Dette skyldes Vista Alegre´s kolosale lager af gamle fade med Tawny.

Hansens

Hansens

En ølserie, som vi har udviklet i samarbejde med Ikast Mikrobryg.

Serien består af 6 variationer: Hansens Jysk IPA, Hansens Hedestout, Hansens Midtjysk Tripel, Hansens Sommerbuk, Hansens vinterøl og Hansens Festøl.